Support

  • Hvordan forbinder jeg min Saphe?

    1. Hvis du har en helt ny Saphe, så sidder der et stykke folie under knapperne som skal fjernes, for at aktivere batteriet.

    2. Dernæst skal du hente og starte den tilhørende app ‘Saphe Link’ på AppStore eller Google Play.

    3. Sidste punkt er at få parret din telefon med den nye Saphe. Hold den blå knap nede i 3 sekunder (indtil lyset går ud). Herefter vil Saphe bippe og blinke blåt. Nu skal du hold din telefon helt op, så den rører din Saphe. Når telefonen vibrerer, så er den parret og dit system er klar til brug.
  • Flere telefoner - flere biler med Saphe

    Din telefon kan være parret med så mange Saphe-enheder du måtte have behov for. Har i f.eks. to biler med en Saphe og to telefoner, skal i sørge for at begge telefoner er parret med begge Saphe.

    Skal du til at parre flere telefoner samtidig, så bemærk følgende:

    • Par telefon 1

    • Sluk for Bluetooth på telefon 1

    • Par telefon 2

  • Start af app

    På en iPhone kører Saphe Link app’en videre, også selvom du har lukket app’en eller hvis telefonen har været genstartet. Ønsker du ikke at app’en skal starte af sig selv, når du har lukket den, så skal du slå funktionen ‘Auto genstart’ fra app indstillingerne.

    På Android skal du selv starte Saphe Link app’en igen, hvis du ved en fejl er kommet til at lukke den, eller hvis telefonen har været slukket/genstartet.

  • Ved start på turen

    Når din køretur starter - skal du lige være opmærksom på din Saphe:

    1. Hvis du efter få sekunder hører to bip-lyde og dioden blinker blåt - så er alt ok, Saphe er forbundet til din telefon og klar til at give dig alarmer.
    2. Hvis du efter ca. 30. sekunder hører en alarm fra Saphe og dioden blinker rød/gult, så har Saphe ikke været i stand til at oprette forbindelse til en telefon. Dette kan skyldes:
      • Du har glemt din telefon.
      • Bluetooth er slukket på din telefon
      • Saphe Link app’en er ikke startet.
    3. Tryk på den BLÅ knap for at tjekke Saphe - og kig på lysdioden
      • Lyser blåt: Saphe kører fint
      • Lyser grønt: Saphe er slukket, tryk på den røde knap i 3 sekunder for at tænde Saphe.
      • Lyser ikke: Dette er en fejltilstand, eller batteriet er tomt. Prøv evt. at genstarte din Saphe ved at tage batteriet ud kortvarigt.
  • Alarmer

    Når du nærmer dig en fotovogn/ulykke vil du modtage en alarm fra Saphe. Du vil modtage alarmen ca. 25 sekunder før fotovognen/ulykken (afstanden kan ændres under indstillinger). Dvs. at afstanden afhænger af din fart.

    Vi ejer også farkontrol.nu, hvorfra vi også modtager alarmdata. Disse data er desværre ikke så præcise, og vi må derfor køre med en ekstra afstand på +500 meter. Så snart en alarm fra fartkontrol.nu er bekræftet af en Saphe bruger, skifter den til normal afstand. Når du får en alarm, vil du høre en sirene fra højttaleren og lysdioden vil blinke:

     

    Rødt = Ulykke eller anden fare i trafikken.
    Blåt = Fotovogn

    Når det viste kamera på skærmen er blåt, så er det en alarm der endnu ikke er bekræftet af andre bilister.

  • Hvordan anmelder jeg en fotovogn/ulykke?

    Du anmelder en fotovogn ved at trykke på den BLÅ knap.
    Du anmelder en ulykke ved at trykke på den RØDE knap.

    Når du fået en alarm omkring en fotovogn, så er det vigtigt at du bekræfter at fotovognen stadig er til stede. Ellers ved vi jo ikke, hvornår den ikke er der længere. Du bekræfter på samme måde som du anmelder en fotovogn/ulykke. Bemærk at Saphe ikke har en funktion til at afkræfte en fotovogn.

    For at Saphe kan fungere godt og give præcise alarmer, er det vigtigt at du bekræfter på det rigtige tidspunkt, dvs. når du er ud for fotovognen og senest 2-3 sek. efter du har passeret den. Hvis du f.eks. først anmelder vognen 400m efter en rigtige placering, betyder det at den næste bilist får sin alarm alt for sent, og får dermed ingen glæde af Saphe.

    Af hensyn til prins-pilfinger, har vi lagt en lille begrænsning ind i Saphe. Du kan ikke anmelde/bekræfte en alarm, før din bil har opnået en hastighed på mindst 20 km/t. Dette er for at begrænse antallet af fejlalarmer.

  • Førstehjælp

    Genstart telefonen

    Det er nok det vigtigste råd - Kan telefonen ikke se din Saphe - så prøv at genstarte telefonen. (også ved 'Fejlkode 2').

     

    Lysdiode lyser grønt

    Så er din Saphe slukket. Hold den røde knap nede, indtil lyset går ud efter 3 sek.

     

    Lysdiode lyser ikke.

    Din Saphe skal formentlig bare genstartes, ved at tage batteriet ud i 10 sek.  Se video

     

    App viser: Ikke parret ?

    Parring aktiveres ved at holde den BLÅ knap nede, indtil det blå lys går ud efter 3 sek.

     

    Saphe afviser parringen

    Lignende besked får du, hvis du prøver at parre fra telefonens Bluetooth indstillinger. Det skal du ikke, men derimod fra Saphe Link appen.

     

  • Hvordan tænder og slukker jeg for Saphe?

    Du kan tænde og slukke for din Saphe. Dette er ikke en funktion du skal bruge til hverdag, men er du f.eks. på bilferie i udlandet, kan du med fordel slukke for Saphe.

    Du kan slukke for din Saphe, ved at holde den røde knap inde i 3 sekunder – indtil den røde lysdiode slukker.

    For at tjekke om Saphe er slukket, kan du trykke på en af knapperne, og hvis lysdioden lyser grønt, så er Saphe slukket.

    For at tænde Saphe igen, skal du holde den røde knap inde i 3 sekunder, dvs. indtil lysdioden holder op med at lyse.

  • Er Saphe lovlig at anvende?

    Saphe er hverken ulovlig at sælge, købe eller anvende. Faktisk opfordrer politiet til at anvende Saphe, som et sikkert alternativ til de eksisterende app-baserede løsninger på markedet. Den store styrke ved Saphe er, at den kan betjenes lovligt uden at fokus fjernes fra trafikken.

  • Virker Saphe i udlandet?

    Saphe virker i alle lande – bare du har en mobildataforbindelse. Saphe er dog en del af et fællesskab, hvor man deler sine trafik-observationer med hinanden, så derfor er Saphe kun fuldt funktionel i lande med andre brugere. I første omgang markedsføres Saphe kun i Danmark.

  • Hvorfor viser Saphe Link ikke et kort?

    Vores app er designet til at være kedelig og begrænset informativ, af den simple grund: Når du kører bil, så kører du bil og holder ikke øje med skærmen på din telefon. Saphe skal nok fortælle dig, når du nærmer dig en fotovogn.

  • Kommer der en app til Windows Phone?

    Desværre - Der kommer ikke en app til Wondows Phone. 

     

    Vi har her i juli måned mistet vores vigtige deltids-app-udvikler, der har valgt at fokusere 100% på sit nye arbejde. Det har fået os til at kigge lidt i krystalkuglen og undersøge hvad der sker på Windows Phone markedet. Det er ikke spændende læsning, markedsandelen er nu nået ned på 0,7% (maj 2016) og det er tvivlsom om Microsoft vil udvikle nye telefonmodeller. Samtidig har vi erfaret at de udviklingsværktøjer, vi skal bruge fremadrettet, ikke er tilgængelig til Windows Phone.

     

    Derfor har vi nu besluttet at stoppe udviklingen på vores Saphe app til Windows Phone og vælger at bruge kræfterne på at udvikle endnu bedre apps til vores Apple og Android kunder.

  • Bluetooth Headset

    Du kan stadig gøre brug af et Bluetooth headset og andet Bluetooth tilbehør, mens du er forbundet til Saphe. Bluetooth 4.0 giver mulighed for at have forbindelse til flere Bluetooth enheder på samme tid, så der er ingen begrænsninger her.

  • Hvad er Bluetooth 4.0?

    Bluetooth 4.0 eller Bluetooth Low Energy, bliver markedsført som Bluetooth Smart. Sammenlignet med klassisk Bluetooth, så har Bluetooth Smart så lavt et energiforbrug, at en Saphe kan køre i mindst 1 - 2 år via det indbyggede batteri. Det betyder også at din telefon vil komme til at bruge betydeligt mindre strøm når du er forbundet via Bluetooth 4.0, end hvis vi brugte traditionel Bluetooth.

    Har du en iPhone, skal det være en 4S eller nyere og den skal mindst have iOS 8.

    Har du en Android telefon skal den have styresystem 4.3 eller nyere og så skal den have Bluetooth 4.0. Alle Samsung Galaxy fra S3 og frem er kompatible.

  • Hvorfor skal Saphe have adgang til GPS?

    Saphe Bruger GPS data til at beregne din position, så du kan få de rigtige alarmer de rigtige steder.

    Under indstillingerne på din iPhone skal ‘Saphe Link’ stå til ‘Altid’ at have adgang til telefonens GPS. Det betyder ikke at GPS’en vil være tændt hele tiden, det betyder bare, at Saphe får lov til at benytte telefonens GPS, når der behov for det, dvs. når du er ude for at køre.

  • Er telefonens GPS ikke en strømsluger?

    Jo den er, bare ikke med Saphe. Den intelligent styring sikrer, at telefonens GPS kun er tændt i typisk 5 - 10 % af turen.

  • Virker Saphe hvis jeg ikke har mobildækning?

    Saphe skal have adgang til mobildata for at kunne modtage og sende data om alarm-punkterne (positionen af fotovogne/ulykker).

    Uden mobildækning kan du ikke modtage nye data fra vores server, og derfor vil du ikke modtage nye alarmer til din Saphe, så længe du ikke har dækning. Hvis du tidligere på din tur har haft dækning, kan du dog stadig få alarmer, idet Saphe husker de alarmpunkter der tidligere blev modtaget.

  • Virker Saphe når jeg snakker i telefon?

    Saphe skal have adgang til mobildata for at kunne modtage og sende data om alarm-punkterne (positionen af fotovogne/ulykker).

    Hvis du snakker i telefon, er det ikke altid at data-forbindelsen kan opretholdes. Det afhænger bl.a. af:.

    Din telefonmodel..
    Din mobil leverandør, f.eks. virker 4G fra TDC ikke med en iPhone 5, men med de nyere modeller..
    Hvor du befinder dig i landskabet..

    Hvis du har trykket på en knap under telefonsamtalen, så vil alarm-punktet dog blive husket og sendt til vores server, når samtalen er ovre. Der er således heller ikke garanti for at du kan modtage nye alarm-punkter fra din rute, mens du snakker i telefon.

  • Hvor længe holder et batteri i Saphe?

    Teoretisk set burde batteriet i Saphe kunne holde i flere år, alt efter hvor meget du gør brug af Saphe. Vi har brugt meget tid på at gøre Saphe så strømbesparende som muligt, for at sikre os så lang en levetid af batteriet som muligt.

  • Hvordan skifter jeg batteriet i Saphe?

    For at skifte batteriet i Saphe, skal du blot placere en finger under hver knap og så trække til. Bundstykket skal blive siddende på ruden. Herefter kan du skubbe batteriet ud med en kuglepen eller lignende. Batteriet er af typen CR2450 og kan f.eks. købes hos Harald Nyborg.

  • Hvor meget strøm bruger Saphe Link?

    Saphe bruger typisk 1-2% af telefonens batteri i timen ved kørsel (testet på iPhone 5S og 6). Hvis din telefon ikke er forbundet til en Saphe, så bruger appen ingen strøm.

    Grundet den intelligente brug af GPS og data, vil Saphe Link heller ikke bruge noget strøm, hvis du er forbundet, og bilen holder stille.

    Strømforbruget på Android er uvist på nuværende tidspunkt, men vi vil arbejde på at få det ned på samme niveau som på iOS.

    Så snart du går væk fra din bil, vil forbindelsen til din Saphe blive afbrudt, hvorefter GPS og data-forbindelsen bliver slukket og app’en går i dvale.
    Skulle du glemme din telefon i bilen, så bliver GPS’en slukket så snart du holder stille. Bluetooth forbindelsen vil automatisk blive afbrudt efter 5 minutter, hvorefter app’en går i dvale.

  • Android 6.0 Marshmallow - Vil ikke oprette forbindelse

    Det ser ud til at der er sneget sig en fejl ind i Bluetooth softwaren på den nyeste Android version 6.0 (Marshmallow). Derfor er det ikke altid at der kan oprettes en forbindelse til Saphe. Skriver app'en 'Opretter forbindelse' men skifter ikke til 'Forbundet', så er det tegn på fejlen.

    Det er irriterende, både for jer som forbruger og for os som leverandør, når Saphe nu overholder Bluetooth specifikationerne.

    Vi har nu en løsning klar, så din Saphe kan blive opdateret. Skriv til info@saphe.dk for at modtage instruktionerne.

    Bemærk: Alle Saphe vi har solgt siden 1/6-2016 er allerede opdateret med nyeste firmware.

  • HUAWEI Telefoner

    HUAWEI har tilføjet deres egen batteristyring, som ikke er kompatibel med Android. Det kan betyde at Saphe Link appen bliver lukket, når du slukker for skærmen. Du skal derfor gå ind og ændre dine indstillinger.

    Telefoner med Android 6:

    1. Åben for Indstillinger.
    2. Vælg Avancerede indstillinger.
    3. Vælg Batteristyring.
    4. Vælg Beskyttede apps.
    5. Marker Saphe Link som en beskyttet app.

    Telefoner med Android 7:

    1. Åben for Indstillinger.
    2. Vælg Programmer.
    3. Vælg Indstillinger i den lille mini-popup i bunden af billedet.
    4. Vælg Særlig adgang.
    5. Vælg Ignorer Batteriopdateringer.
    6. Vælg Alle apps.
    7. Vælg Saphe Link og marker Tillad.