Leveringstid 1-2 hverdage

Indkøbskurv

Der er ingen produkter i kurven.

Miljøzoner i EU: Det skal du huske, inden du kører hjemmefra

Miljøzoner er blevet den nye normal i mange europæiske storbyer. I mange større byer,  skal du nemlig have et miljømærkat for at kunne køre lovligt i en miljøzone. I denne artikel kan du læse om flere europæiske landes lav-emissions-zoner (LEZ), og hvad de betyder for dig som bilist.

 

Generelt om miljøzoner

Der er ikke grund til bekymring, hvis du har en benzinbil der er fra 2000 og frem (Euronorm 3)*. Har du en dieselbil skal den være fra 2014 og frem (Euronorm 6)*. I langt de fleste lande er det kun kassevogne, busser og lastbiler, der er under markant kontrol. Benzin og dieselbiler, der er ældre end førnævnte, skal dog være opmærksomme på lokale forhold. Du skal som bilist være opmærksom på, at mange storbyer har krav om enten forhåndsregistrering eller et miljøklistermærke. Nedenfor finder du landespecifikke retningslinjer.

 

Danmark

Der er fire miljøzoner i Danmark. København, Odense, Aarhus og Aalborg har alle LEZ. Det betyder, at tunge dieseldrevne lastbiler, busser og ældre varebiler uden partikelfilter ikke må køre ind i områderne. Bøden for ældre varebiler er på 1.500 kroner. Områderne er markeret med skilte.

Du kan tjekke om din bil lever op til kravene om at køre ind i en miljøzone på https://miljoezoner.dk/

 

Tyskland

Tyskland har siden 2007 haft fokus på miljøzoner i byer. Det har resulteret i, at du i mange byer skal have et miljømærkat i forruden. Disse områder er mærkeret med skilte. Kører du uden et mærkat i en miljøzone, risikerer du en bøde på omkring 600 kroner (80 euro).

I en række tyske byer er der forbud for at køre i dieselbiler, der ikke lever op til enten Euronorm 5 eller 6. For benzinbiler er det mindst Euronorm 3.

Tyskland opererer med et grønt, gult eller rødt mærkat ud fra en europæisk standard for udledning (Euro-norm). Du kan se miljøklassificeringen for alle køretøjer her.

 

Saphe trafikalarmer virker også i udlandet: Find den Saphe trafikalarm der passer dig bedst.

 

Frankrig

Frankrig benytter to typer miljøzoner – permanente og midlertidige (miljøbestemte). I de permanente ZCR/ZFE-zoner skal din bil leve op til emissionsstandarder for at få tilladelse til at køre. Frankrig benytter seks forskellige mærkater.

De midlertidige zoner afhænger af vejret og forureningen i luften. Derfor kan disse zoner være i og uden for byer. I ZPA-zonerne, som de også er kendt som, skal du være særdeles opmærksom, da disse kan skifte inden for 24 timer. Det betyder, at du den ene dag kører lovligt i en miljøzone og den næste kører ulovligt, hvis din bil ikke lever op til de midlertidige standarder. Her kan det franske politi give store bøder og kørselsforbud.

 

Østrig

I Østrig er der i skrivende stund seks miljøzoner. Disse zoner gælder ikke kun byer, men hele regioner. Reglerne for kørsel i disse zoner er de samme som i Danmark. Det betyder, at tunge lastbiler, busser og ældre varebiler uden partikelfilter ikke må køre ind i områderne. Har du en bil, der er inden for kategorien N1, N2 og N3, skal du købe et miljømærkat, ellers kan du risikere en bøde på over 16.000 kroner (2.200 euro).

 

Italien

Italien har også indført lav-emissions-zoner. Disse findes primært i Norditalien. Reglerne for miljøområderne varierer fra zone til zone. Dette er i forhold til standarder for udledning og hvilke tidsperioder biler må køre. I Italien bruges der kameraer til at scanne nummerplader ved miljøzonegrænserne. Derfor gives der bøder til alle biler, der kører ind i en miljøzone uden tilladelse. Dette gælder også for gamle bydele, hvor bilens nummerplade skal være registeret for at få tilladelse til at køre ind i bydelen.

Hvis der i bestemte områder af Italien har været mere forurenet end normalt i fire dage (nogle områder tre dage), må visse køretøjer med en bestemt Euronorm ikke køre ind i området. Hvis forureningen i ti sammenhængende dage er over grænseværdien, bliver der igen skærpet for bestemt køretøjer. For både fire og ti dagsforholdene gælder der et forbud for kørsel i bestemte tidsperioder. Disse varierer fra miljøzone til miljøzone.

 

Belgien

Siden 2015 har Belgien haft lav-emissions-zoner. Alle zonerne er mærket med skilte og nummerplade scannere. Du må nemlig ikke køre ind i en LEZ, uden at være godkendt. Hver zone har deres egne retningslinjer for hvilke biler, der må køre ind. Derfor skal din bil forhåndsgodkendes til den specifikke zone, du skal køre i. Bøden for ikke at være registeret er op til 2.600 kroner (350 euro).

 

Holland

Holland har 15 lav-emissions-zoner. Disse er permanente og gælder alle døgnets timer. Vejr og udledningen kan have indflydelse på om en zone bliver midlertidigt lukket for bestemte køretøjer. Bøden for at køre ind i en miljøzone uden registrering kan være op til 17.000 kroner (2.250 euro) afhængigt af køretøj.

Vi opfordrer til at tjekke den eller de pågældende byer, du skal besøge for at være opdateret på de gældende regler.

 

Spanien

Spanien opererer med tre typer af lav-emissions-zoner. Det er tale om midlertidige-, permanente- og nul-emissions-zoner. For at køre i zonerne skal du have et klistermærke i forruden med din bils miljømærke / Euronorm kategori.

 

Saphe trafikalarmer kan også give dig alarmer i udlandet: Se vores trafikalarmer.

 

Tjekkiet

Skal du til Prag i bil, skal du have forhåndsregisteret din bil for at køre lovligt ind i byen. Bøden for ikke at være registeret er på op til 750 kroner (100 euro). Miljøzonen i Prag blev etableret helt tilbage i 1999.

 

Ungarn

Der er 17 LEZ i Ungarn, der alle har varierende krav til bilers emission. Perioden for gennemkørsel kan variere, og vejr kan også have en indflydelse på hvilke biler, der må køre i zonerne. Bøden for at køre ulovligt i en zone er omkring 720 kroner (97 euro).

 

Norge

I Norge er der miljøzoner i Bergen og Oslo, der bliver håndhævet ved dårlig luftkvalitet. Ens for begge byer er, at den midlertidige lukning gælder næsten alle biler. Bøden for at overskride den temporale nedlukning er op til 1.150 kroner.

 

Sverige

I Sverige er der otte lav-emissions-zoner, der gælder hele døgnet. Du skal være opmærksom på de enkelte zoner og hvilke regler der er gældende. Bøden for at køre ind i en zone i en bil, der ikke lever op til udledningskravene, er op til 750 kroner.

 

*Euronorm fremgår i din bils registreringsattest.

OBS: Ovenstående er vejledende, og kan ændre sig. Saphe anbefaler at undersøge miljøkravene, hvis du skal til en større europæisk by i egen bil. Miljøzoner i Europa er generelt under udvikling, hvilket betyder at lovgivningen kan ændre sig hurtigt.

Andre læste også

årets refleksdag
Saphe lyser, igen i år, bløde trafikanter op til årets refleksdag
Saphe tryghed i trafikken
Vores mission er simpel – vi vil skabe tryghed i trafikken
fartkontrol
Fartkontrol i Danmark: Oversigt over fartkontroller og stærekasser
fartgrænser i danmark
Fartgrænser: Se alle hastighedsgrænserne i Danmark

Bliv en del af Danmarks største trafikfællesskab