Levering 1-3 hverdage

Indkøbskurv

Der er ingen produkter i kurven.

Gå til sikker betaling

Fartkontrol i Danmark: Oversigt over fartkontroller og stærekasser

Du kører måske i dine egne tanker, og ”blitz”, pludselig kommer du tilbage til overfladen igen. Du er blevet blitzet af en fartkontrol, og nogle dage senere kommer der en hilsen fra Politiet med et bødeforlæg. Øv. Det sker godt og vel over 550.000 gange i Danmark om året, at Politiets fartkamera fanger bilister med en lidt for tung speederfod.

I denne artikel gennemgår vi typerne af fartkamera, du kan finde i Danmark, og giver tips til, hvordan du kan blive mere tryg på vejene. I Danmark benytter Politiet overordnet set to former for fartkontrol – stærekasser og fotovogne. I alt kan du finde fire typer fartkontrol i Danmark. Strækningskontrol er en bonus, og vil få tallet op på fem typer fartkontrol, når det bliver implementeret i Danmark.

 

Stærekasser

Stærekasser findes 11 steder i Danmark. Nederst i artiklen kan du finde en oversigt over, hvor stærekasserne er placeret. Nogle steder er der fartkontrol i begge retninger, så antallet at stærekasser er på 20 i alt. Den type af fartkontrol har til formål at regulere farten på farlige strækninger med behov for hastighedsnedsættelse. Målet er altså at højne sikkerheden på de danske veje. De første ti måneder stærekasserne var at finde på de danske veje, blev 70.000 bilister blitzet.

 

Få overblikket over fartbøder, klip og frakendelser af kørekort i denne artikel.

 

Kører du med en Saphe trafikalarm, vil du automatisk modtage en alarmtone, inden du møder en stærekasse. Hvis du kører inden for loves rammer, får du en Smart Alarm. Den gør dig opmærksom på, at du kører hvad du må, og at der er en fast fartkontrol forude. Kører du for stærkt, vil du få en alarmtone der gør dig opmærksom på, at du kører for hurtigt, og der er en stærekasse forude. Du kan selv bestemme lydniveau og alarmtone på Saphe One+ og Saphe Drive.

 

Det er blevet vedtaget, at der indføres strækningskontrol i Danmark. Dette vil blive indført på Storebælts- og Øresundsbroen. Saphe One+ og Drive trafikalarmen understøtter strækningskontrol.

 

Uopmærksomhed kan være en af grundende til, at mange bilister bliver fanget i fartkontroller. Du kan læse mere om hvilke ting du skal undgå, når du kører bil, så du kan blive en mere opmærksom bilist i denne artikel.

 

Få overblikket over stærekasser i Danmark på billedet. Fartkontrol er markeret med grønne prikker.

fartkontrol og stærekasser i danmark

Placering af stærekasser

Sjælland:

  • Målev Byvej, Måløv. Begge kørselsretninger
  • Roskildevej, Albertslund. Begge kørselsretninger
  • Gaabensevej, Nykøbing Falster. En kørselsretning
  • Slagelse Landevej, Slagelse, Begge kørselsretninger

 

Fyn:

  • Bogensevej, Odense. Begge kørselsretninger

 

Jylland:

  • Tjæreborgvej, Esbjerg. Begge kørselsretninger
  • Herningvej, Ringkøbing. Begge kørselsretninger
  • Vilsundvej, Nykøbing Mors. Begge kørselsretninger
  • Grenåvej, Risskov, Aarhus. Begge kørselsretninger*
  • Sæbyvej, Hjørring. Begge kørselsretninger
  • Aalborg, Aabybro. Begge kørselsretninger

 

Fotovogne

Der findes tre forskellige typer mobil hastighedskontrol. Politiet kan måle hastighed med en fotovogn og lasermålere. Ens for alle typer af mobil fartkontrol er, at bilister ikke har forhåndskendskab til, hvor Politiet befinder sig. Politiet har desuden videobiler, disse kører på vejene og kan derfor ikke knyttes til en fast lokation.

Hos Saphe hjælper vores store trafikfællesskab på over 700.000 bilister hver dag hinanden med at indberette fotovogne. Faktisk indberetter Saphe-brugere over 2.500 unikke fotovogne hver måned. Det hjælper ikke kun bilister med at undgå fartbøder, men det højner også trygheden på vejene. Fart er nemlig den største synder i forbindelse med færdselsulykker. Af den grund, er vi glade for at kunne hjælpe med at sænke farten på farlige strækninger med behov for fartnedsættelse, hvor Politiet ofte står. Har du ikke en Saphe trafikalarm endnu? Så kan du finde den, der passer dine behov bedst ved at sammenligne vores trafikalarmer.

 

Fartoverskridelse kan være bevidst eller ubevidst. Vi har skrevet en artikel om, hvorfor mange bilister af og til kommer til at køre en smule stærkt i trafikken.

 

Læs om fartkontrol i Europa.

 

Tre tips til at undgå fartbøder ved fartkontrol 

Brug fartpilot

En fartpilot er begyndt at være fast inventar i mange nye biler. Og det er der god grund til. En fartpilot hjælper ikke kun med at forbedre brændstoføkonomien, men kan også afhjælpe fartbøder. Det er selvfølgelig vigtigt at fartpiloten sættes inden for den pågældende hastighedsgrænse, så du undgår at blive fanget i en fartkontrol.

En fartpilot kan også give dig mere overblik i trafikken. Når du ikke skal fokusere på din fart, kan du rette fokus på at køre bil og orientere dig i trafikken. Dermed øger den også din tryghed i trafikken.

Vi anbefaler at bruge en fartpilot, når trafikken tillader det. Brug den på landeveje og motorveje, hvor der er godt overblik og lande strækninger med samme hastighedsbegrænsning.

 

Øg din opmærksomhed i trafikken

Tal fra Vejdirektoratet viser, at du og jeg er uopmærksomme op til 30 % af tiden, vi kører bil. Det er primært brug af telefon, udstyr og distraktioner i vejkanten, der gør os uopmærksomme.

Vi anbefaler derfor at minimere brugen af smartphones. Bruger du din telefon som GPS, anbefaler vi at bruge en ventilationsholder. En smartphone er kun lovlig at bruge, hvis du bruger en håndfri løsning, eller den er fastmonteret til din bil.

Udstyr som radio, GPS og andet udstyr i bilen anbefaler vi at få justeret, inden du kører afsted. Få justeret sæde, rat og spejle, valgt radiokanal samt sat destinationen på GPSen inden du sætter bilen i gear og kører afsted.

Når du er opmærksom på vejens forløb, kan du ofte se fartkontrol forude.

 

Brug en Saphe trafikalarm 

En Saphe trafikalarm gør dig opmærksom på fartkontrol forude. En Saphe trafikalarm giver en tydelig alarm, hvis du kører for hurtigt ved en fartkontrol, som en stærekasse. Når du kører inden for hastighedsgrænsen, og der er en fartkontrol forude, du få et lille "bip", der gør dig opmærksom på en stærekasse forude.

En Saphe trafikalarm starter automatisk, så kan du roligt lade din telefon ligge i lommen eller tasken.

 

Køb din Saphe trafikalarm her.

Saphe Drive Pro inkl. 12 mdr. abonnement
599,00kr.
Saphe Drive Pro trafikalarm
199,00kr.

Andre læste også

Uopmærksomhed og manglende orientering forårsager dødsulykker
Sikkerhed i førersædet: 40% af danskerne vælger trafikalarmer!
Strækningskontrol er nu aktiv på Storebælt
Nu kan du se alle hastighedsgrænser i Danmark!