Opdatering 0719

Imens nogen ruller på ferie, ruller vi en ny stor opdatering ud.

Opdatering 0719

Den længe ventede opdatering er ved at lande hos alle Saphe brugerne, og har en masse nyt at byde på.

Du kan nu vælge mellem et simpelt, lækkert, sort design eller et kort, der viser din placering; Du kan skifte lyde på alarmerne; Der er kommet 3 nye alarmtyper; Ny grafik til ikonerne på Saphe Drive og meget andet.

For iPhone brugere, der ikke har fået opdateringen endnu, kan den hentes gratis på App Store. For Android brugere skulle den allerede nu være kommet automatisk.

Hvis man har udfordringer i forbindelse med opdateringen, må man som altid gerne kontakte os på support@saphe.dk eller 42 90 33 11.

God weekend.

fartkontrol-nyhedsoversigt

Hopper trafikalarm stjæler data fra Fartkontrol.nu

Flere firmaer har gennem årene prøvet på at lancere en trafik-app, som benyttede stjålne data fra Fartkontrol.nu.

I år har vi oplevet endnu to trafikalarm konkurrenter, som uden videre antager, det er i orden at bruge vores fartkontrol data. Først var det BEAM, og nu er Hopper kommet til.

Hvorfor har vi fået vores data stjålet igen?

Vi er en lille nordjysk virksomhed, der både driver den gratis trafik-app Fartkontrol.nu samt trafikalarmen Saphe. Vores mission er at øge trafiksikkerheden i Danmark ved at bilister skal blive bedre til at kommunikere med hinanden.

Fartkontrol.nu er stadig danskernes foretrukne app, når det gælder fartkontroller. Hele 130.000 brugere starter appen dagligt.

Det har altid været gratis at benytte vores app Fartkontrol.nu. Den sørger for, at de folk, der ikke har investeret i en Saphe, stadig kan være informeret i trafikken. Og så håber vi, at brugerne med tiden vil opgradere til en Saphe.

Indtægterne fra appen har været begrænsede, og derfor er der ikke lavet de store investeringer i at udvikle systemet. Men Fartkontrol.nu har noget, som ingen andre apps har; nemlig de bedste data om fartkontroller i Danmark. De data har vi gjort tilgængelige for vores brugere, så de gratis kan se alle fartkontroller på et kort, når de starter deres app eller tjekker vores hjemmeside Fartkontrol.nu (se billede).

Hvad er der sket?

Vores data fra Fartkontrol.nu kan stjæles af en mulig konkurrent, der vil lave et kopiprodukt. Eftersom alt vores data ligger tilgængeligt på Fartkontrol.nu, så danskerne kan hjælpe hinanden, er det nemt at skaffe sig adgang til vores data og bygge en ny app op omkring dem. Det er præcis det, Hopper har gjort.

Hopper har stjålet data fra Fartkontrol.nu

Den 25. september 2018 konstaterede vi, at der kom en ny konkurrent på markedet – Hopper. Bag Hopper står to af Danmarks rigeste IT-folk, Ib Kunøe og Frank Rasmussen.

Frank Rasmussen er af flere medier beskrevet som ”en bølle inden for telebranchen”, mens Ib Kunøe er kendt som manden bag it-selskabet ATEA, der blev dømt i Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse.

Den 26. september 2018 skrev Frank Rasmussen, medstifter af Hopper, på ComputerWorld (Læs):

Først og fremmest er Hopper kompatibel med alle enheder i markedet, hvad der på sigt betyder vi får data fra alle konkurrenter. Så vores datasæt bliver summen af alle konkurrenternes + vores egne data.

For at bekræfte, at Hopper stjæler vores data, har vi kørt en række tests. Vi oprettede en række falsk alarmer på vores server og så dem dukke op på Hoppers app. Det betyder selvfølgelig at de har taget data fra vores side.

For at lave en uafhængig test, bad vi en journalist om at sende os en helt tilfældig adresse. Den tilsendte adresse lå på Vembvej mellem Vemb og Ulfborg.

Derefter oprettede vi denne falske alarm på vores server. Nedenstående screenshot viser denne kontrol lige vest for Holstebro på vores Fartkontrol.nu app til venstre. På højre screenshot kan man se, hvordan Hopper snuppede den pågældende falske kontrol kort tid efter. Og så er vores detektivarbejde overstået.

Hvad byder fremtiden for Fartkontrol.nu?

Fartkontrol.nu er et produkt, der var designet til at give danskerne en mulighed for at dele information med hinanden. Men produktet er nu blevet misbrugt. Det er synd, at så få kan ødelægge noget, der er til gavn for så mange. Vi er derfor desværre nødsaget til at sætte en stopper for vores åbne deling af trafikdata.

For at beskytte vores data og dermed selskabets fremtid vil der komme nogle ændringer for brugerne af Fartkontrol.nu. På den korte bane vil I opleve, at kortet kun viser de nærmeste fartkontroller. Dem som ligger inden for en afstand af ca. 30 – 40 km. I vil således stadig få de korrekte alarmer undervejs på turen.

På lidt længere sigt (2 – 3 måneder) vil vi flytte jer over på en opdateret Saphe-app. Den vil selvfølgelig tilbyde samme funktionalitet, men i et mere moderne og sikkert design. Og den vil naturligvis stadig være gratis.

Det er endnu uvist, om vi vil fortsætte med web-versionen, hvor kortet kan vises i en browser. Vi holder jer selvfølgelig opdateret.

For vores Saphe-brugere vil dette ikke komme til at betyde noget.

Næste skridt

Vi tager selvfølgelig afstand fra alle, der prøver at stjæle vores data. Så vi håber, at I har forståelse for vores tiltag.

Er du også utilfreds med Hoppers handlinger så del gerne artiklen (Tryk HER for at dele på Facebook – tryk HER for at dele den på Twitter). Jo flere der hører om dette, jo større chance er der for, at Hopper vil blive stoppet. Måske kan vi så i fremtiden vende tilbage til en Fartkontrol.nu, der er helt åben igen. Til gavn for alle jer brugere.

Vores konkurrenter fra TrafikAlarm og ooono har taget lignende modtræk for at beskytte deres forretning.

Med venlig hilsen,

Freddy Sørensen, direktør i Saphe og ejer af Fartkontrol.nu

saphe-vs-ooono-nyhedsoversigt

Den gode trafikalarm  – Saphe vs. Ooono

Mobilsiden.dk Saphe eller Ooono: Hvilken er bedst?

Et køb af et trafikprodukt er også et køb af en service gældende flere år frem. Derfor er det vigtig for brugerne at have vished om, at og servicen også virker om 2 år, 5 år eller 10 år.

Ved Saphe er vi uhyre stolte over, at vi på kort tid er blevet finansielt stærke og har en solid egenkapital. Benyt følgende links til at læse de seneste årsrapporter fra Saphe og Autovice (Ooono).

Oktober 2017: Vi elsker konkurrence her hos Saphe [safe]. Det gør os skarpere. Vores super hold af dataeksperter og ingeniører har samlet information ind om de danske trafikalarmer for at give et datadrevet og realistisk billede af kvaliteten af de forskellige trafikalarmer, deres rapporteringer og deres netværk. En god og sikker trafikalarm har nemlig fire egenskaber:

1. Et stort netværk

2. Intelligente algoritmer

3. Trafiksikkerhed som prioritet

4. Popularitet

1. Netværket

For at en trafikalarm kan give gode alarmer, kræver det at den har et godt netværk. En alarm bliver skabt når, brugerne sender information ind om fartkontroller (via knapperne eller telefonen). Jo flere brugere, desto hurtigere får man en alarm. Brugerantallet betyder alt for et godt netværk.

Ifølge Ooono “viser [Ooono og Saphe] nærmest samtlige fartkontroller” hvor “forskellen på hvor hurtigt kontrollerne bliver indrapporteret i de to apps, er nede på få min.” Dette er misvisende information og ikke baseret på data.

Hos Saphe kører vores brugere ca. 15 millioner kilometer om dagen. Det skaber et super godt netværk, der giver hurtige oprettelser af fartkontroller. Ooono bruger TrafikAlarms netværk og Saphe bruger Fartkontrol.nu’s netværk (plus de over 300.000 solgte Saphe). Siden både TrafikAlarm og Fartkontrol’s data er offentligt tilgængelige, kan man nemt lave en sammenligning af, hvem der først opretter og bekræfter en fartkontrol på en given dag. Så kan vi også undersøge hvad tidsforskellen er mellem Saphe og TrafikAlarm.

Analysen viser at Ooono er i gennemsnit 67 minutter senere til at oprette fartkontroller. Derudover blev 25 ud af 29 fotovogne først oprettet af Saphe.

Ifølge Ooono har over 1 mio. danskere downloadet TrafikAlarm appen. Dette er vildledende information, idet appen kræver et dyrt abonnement for at være brugbar. Der er under 30.000 abonnenter på TrafikAlarm.

2. Algoritmer

 En trafikalarm der registrerer en fotovogn hver gang bare én bruger trykker på knappen giver ikke gode alarmer. Alarmer kommer og går. Fartkontroller og ulykkespunkter flytter sig. Derfor er det vigtigt at have en god teknologi bag trafikalarmerne.

Hos Saphe gør vi meget ud af at give den bedste kvalitet af trafikalarmer. Vi bruger en række machine-learning algoritmer, der bliver bedre over tiden. Derudover har vi volumen af brugere til at give de bedste alarmer.


3. Trafiksikkerhed

En god trafikalarm skal være med til at øge trafiksikkerheden. I 2016 så vi “en markant stigning i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne” i trafikken. Danskere bliver mere og mere distraheret i trafikken og stressniveauet er højere ind nogensinde før.

Derfor har man brug for smart hjælp i trafikken. 20% af Saphe’s alarmer er ulykker (valgfrit at slå til/fra) som bliver indrapporteret af vores brugere. Disse alarmer er alt fra spøgelsesbillister til tabte læs på motorvejen og løbske heste. Her er eksempler som vores brugere har postet på vores Facebook side:

Hos Saphe bruger vi også meget energi på at forbedre trafiksikkerheden for de små i trafikken. Det er derfor vi samarbejder med danske kommuner for at sikre skoleveje og sørger for at vores børn kommer sikkert i skole.

4. Popularitet

Ooono markedsføres med at de får data fra TrafikAlarm.dk, som de kalder Danmarks populæreste trafik app. Nedenstående data er taget fra AppStore den 11/11/2017 og viser det sande billede.

Den gode trafikalarm

Vi lever i 2017 hvor teknologi er blevet en del af hverdagen. Intelligente trafiksystemer er kommet for at blive. Men siden det er en ny industri, er den også svær at navigere rundt i. Som tidligere nævnt, elsker vi konkurrence her hos Saphe. Men vi vil også gerne have at danskere laver et velinformeret køb.

Vi har derfor givet et datadrevet, realistisk og transparent syn på trafikalarmer og hvad der skaber “den gode og sikre trafikalarm”.

Du kan hente alt data som vi har brugt til artiklen her